And then? En kortfilm om masseovervågning.
Masseovervågning og censur eskalerer verden over. For at fremhæve denne glidebane og det absurde i at overvåge folk uden mistanke og en retskendelse producerede Mullvad kortfilmen "And then?".
Masseovervågning og censur vil altid være en glidebane. Det har historien vist gang på gang. Hvis myndighederne har evnen til at overvåge alle, vil de også gøre det. Det blev endnu mere tydeligt efter Edward Snowdens whistleblowing, som afslørede, at da NSA fik evnen til at overvåge stort set alle på internettet, var det præcis det, de valgte at gøre. De udspionerede politikere, journalister og aktivister, udførte industrispionage samt registrerede og kortlagde hele befolkninger over hele verden.
For at fremhæve den glidebane, som masseovervågningen udgør, producerede Mullvad kortfilmen "And then?". Den er instrueret af Jonas Åkerlund og tjener som en påmindelse om det absurde i systemer, hvor folk overvåges uden retskendelse og uden mistanke om en forbrydelse.
En parodi på Dude, Where's My Car – for at fremhæve det korrupte forslag om chatovervågning.
Vores kortfilm er en pastiche af "And then?"-scenen fra filmen Dude, Where's My Car med Ashton Kutcher i hovedrollen. Grunden til, at vi bruger denne scene, er, at Ashton Kutcher har været en drivkraft i forsøget på at vedtage en masseovervågningslov i EU. Gennem sit firma Thorn har han lobbyet EU-Kommissionen for at indføre en lov kaldet Chat Control, som vil gøre masseovervågning af al kommunikation obligatorisk i EU: alle beskedapps, alle billeder og videoer gemt i skyen, alle e-mails og sms'er, alt.
Her kan du læse mere om de udemokratiske og korrupte metoder bag forslaget om chatovervågning.
And then? Forbudt på britisk TV
Storbritannien optrapper sin censur og masseovervågning. Da Mullvad forsøgte at imødegå dette med flere korte reklameversioner af filmen "And then?", blev de forbudt på britisk TV. Kampagnen med udendørsreklamer, der havde til formål at kritisere TV-forbuddet, blev også stort set stoppet. Og derefter? Da vores reklamer blev forbudt på britisk TV, viste vi i dem i stedet på gaden og projicerede dem på vægge i London.
Her kan du se mere om den britiske kampagne.